• Jobs
  • >
  • GRÅ ANLÆGSGARTNER TIL LEGEPLADSMONTAGE OG ANLÆGSOPGAVER

GRÅ ANLÆGSGARTNER TIL LEGEPLADSMONTAGE OG ANLÆGSOPGAVER

  • Per hour
  • Full time
  • Denmark

Vi søger en dygtig grå anlægsgartner, der har faglig stolthed, kan få noget fra hånden og synes, det er fedt at bygge noget, der står færdigt, når arbejdsdagen er slut.

Din primære opgave bliver montage af legepladser som en del af et fast hold.

Vi står for hele arbejdet omkring montagen. Vi arbejder efter tegninger, monterer legeredskaber, støber fundamenter, bygger plateauer og andre konstruktioner, udfører mindre belægningsarbejder og sørger for, at pladsen bliver ordentligt reetableret og afleveret.

Derfor leder vi efter en grå anlægsgartner, som gerne må kunne lidt mere end sit eget fag. Du skal være hjemme i beton, belægning og almindeligt anlægsarbejde – og har du samtidig hænderne skruet sådan på, at du er komfortabel med træ og montage, er det lige dig, vi leder efter.

Vi går op i både tempo og kvalitet

Du skal have faglig stolthed og aflevere et resultat, du selv vil lægge navn til. Men du skal også kunne få noget fra hånden.

Vi leder efter en, der kan finde den gode balance mellem at gøre tingene ordentligt og samtidig holde fremdrift i opgaven.

Du kommer til at arbejde sammen med et fast hold, og i takt med at vores legepladsområde vokser, vil der være gode muligheder for at få mere fagligt ansvar.

Vi sørger for ordentligt værktøj og grej. Vi giver plads til, at dygtige folk tænker selv, og til gengæld forventer vi, at du tager ansvar, bidrager til holdet og får opgaverne ført i mål.

Ud over legepladser løser vi også mindre grave-, anlægs- og reetableringsopgaver for private og erhverv. Vi udfører desuden vintertjeneste og afspærringsopgaver. Derfor bliver arbejdsdagene ikke nødvendigvis ens, og opgaverne kan variere hen over året.

Om FRIGÅRDEN&CO

FRIGÅRDEN&CO er en mindre entreprenørvirksomhed med korte beslutningsveje og høje ambitioner for det arbejde, vi afleverer.

Ordentlighed er en af vores vigtigste værdier. Det gælder både vores håndværk og den måde, vi behandler mennesker på.

Vi har samtidig en social profil og tror på, at en arbejdsplads skal kunne rumme forskellige mennesker. Men rummelighed betyder ikke, at vi ikke stiller krav til hinanden. Hos os møder man op, bidrager til holdet og tager ansvar for, at kunden får et ordentligt stykke arbejde.

Arbejdet foregår primært på Sjælland.

Løn aftales efter erfaring og kvalifikationer.

Lyder det som noget for dig?

Du behøver ikke skrive en stor ansøgning. Send os et par ord om dig selv og din erfaring – eller tag fat i os, så vi kan tage en snak og finde ud af, om vi passer sammen.

Har du faglige spørgsmål til jobbet, opgaverne eller hverdagen, er du velkommen til at kontakte:

Malou Nielsen
Projektkoordinator
Tlf. 61 63 37 44

Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår, kan du kontakte:

Theresa Folke Olesen
Forretningschef / Personaleleder
Tlf. 61 63 39 42

|
|
Powered by Factorial
Build my own jobs page